FOR ALLE: Sangere, dansere og artister søges til Wallmans, KBH

Mænd og kvinder 22 - 35 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET

Audition til Wallmans Dinnershow i Cirkusbygningen

Den 19. og 20. februar afholder Wallmans audition for sangere, dansere og artister til sine populære Dinnershows, som findes i både København, Malmø, Helsingborg, Stockholm, Åre og Oslo. 

Næsten 100.000 personer gæster hver sæson Wallmans i Cirkusbygningen, og med mange roser og endnu flere ”stjerner” til det nuværende show, er det med store forventninger at Wallmans indbyder sangere, dansere og artister til audition. ”Det er hårdt men også meget velanset i branchen at være en del af Wallmans showteam” fortæller Showmanager Johan Espeland, der forklarer, at den bærende idé hos Wallmans er den smittende glæde og den direkte kontakt mellem de optrædende og gæsten.

Wallmans populære dinnershows er en kombination af sang, dans, akrobatik og comedy. I København består kombinationen af en hyggelig middag med underholdning og natklub på et og samme sted. Natklubben omfatter også Kitschbaren, som er den populære Grand Prix bar i Foyeren. Repertoiret hos Wallmans i Cirkusbygningen er i øvrigt blevet udvidet med det populære  intime show i Kamelstaldene ”Hjem til den Pukkelryggede”, der spiller i hele efterårssæsonen.

Audition:
Såfremt man ønsker at komme til audition, skal man på forhånd sende en e-mail til Showmanager Johan Espeland på audition.copenhagen@wallmans.com. Herefter vil man blive indkaldt til enten den 19. eller 20. februar, til en dag, hvor Wallmans konceptet præsenteres for ansøgerne, og hvor dansere og sangere får mulighed for at vise deres evner for en jury med repræsentanter fra både Wallmans i København og de øvrige Wallmans Saloner i Sverige og Norge. Det er alle Wallmans restauranter som ansætter dansere, sangere og artister til shows med premiere i slutningen af august 2008, hvilket svarer til en samlet trup på mere end 100 artister.

For yderligere informationer kontakt venligst:

Wallmans Cirkusbygningen:
Trine Steffensen, Salg & Marketingchef
Tlf: +45 33 18 70 64
Mail trine.steffensen@wallmans.com

Johan Espeland, Showmanager
Tlf: +45 33 18 70 66
Mail johan.espeland@wallmans.com
www.wallmans.dk

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID