Hvordan laver man en god monolog til en audition?

Hvad er en god monolog egentlig? Hvilken tekst skal man lige vælge, hvis man skal til audition? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den fremføres? Få svaret her.

Lad os først blive blive enige om, hvad en monolog egentlig er. Monolog betyder enetale, og er altså det modsatte af dialog. Den kan foregå i mange forskellige sammenhænge, og det kan være alt lige fra en stand-up komikers performance til en konfirmationstale. Men det kan også være en opgave, man får stillet til en casting eller mere specifikt til skuespillerskolens optagelsesprøve. 

Skal du til skuespillerskolens optagelsesprøve? Så læs mere om prøverne her: Skuespillerskolens optagelsesprøve

Hvad er en god monolog? 

Hvis man skal til en casting eller audition og får at vide, man skal forberede en monolog, er det vigtigt at vide, hvordan det skal gøres.

En god monolog skal sige dig noget, og du skal føle, at teksten er den helt rigtige. Det er rigtig vigtigt, at du føler dig godt tilpas, når du fremfører den. Det kan tydeligt mærkes hos modtageren, hvis du ikke føler dig i dit rette element, og din performance vil ikke blive særlig vellykket. Vælg derfor en tekst, DU føler dig tryg ved! 

Hvilken tekst skal du vælge? 

Udover at det skal være en tekst, du føler dig tryg ved, er det vigtigt at vælge en tekst, som passer til din alder og dine erfaringer. Det vil for de fleste være nemmere at leve sig ind i en rolle, hvis du føler, du kan identificere dig med karakteren. 

Prøv dog at undgå at vælge en tekst, som er set utallige gange, da det kun højner din risiko for at blive sammenlignet med andre. 

Det er også vigtigt at vælge en tekst, du synes, der er sjov at arbejde med. Det vil blive langt mere underholdende at forberede dig til castingen og i sidste ende også medføre et bedre resultat.

Det er vigtigt, at monologen ikke bliver for lang. En tommelfingerregel er, at den skal være mellem 1 - 5 minutter. 

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at der foregår noget i din tekst. Det kan være, at du skifter humør - går fra at være glad til at blive ramt af sorg etc. Det kan også være, at der foregår noget uventet eller dramatisk i din monolog, f.eks. at du beslutter dig for at ændre mening, eller at du opdager noget nyt. Husk, at det ALDRIG kan blive for vildt!

Find din tekst

Start med at finde ud af, hvilken karakter du gerne vil spille. Når du har besluttet dig for karakteren, er det langt nemmere at finde den helt rigtige monolog, som passer til dig. 

Du kan starte med at søge på nettet efter gode monologer til castings, og vil her helt sikkert kunne finde utallige af muligheder. 

Du kan også vælge at kaste dig ud i en monolog fra et teaterstykke. Der findes et hav af gamle teaterklassikere, som du kan finde tekster fra på biblioteket. Hvis du hellere vil give dig i kast med et nyere teaterstykke, kan du tjekke diverse teaterforestillinger, som går i teateret lige nu, og måske er der noget, du her kan bruge. 

Hvis du kender en god film eller tv-serie med en karakter, der fremfører en monolog, som du føler, du kan identificere dig med, kan du også prøve at fremføre denne.

Eksempler på gode monologer

For nogle år tilbage afholdte vi på Onlinecasting.dk en konkurrence, som vi kaldte Skyd Rollen, hvor folk skulle spille en scene fra en film. I den forbindelse blev der optaget nogle rigtig gode monologer fra vores skønne brugere.

Her kan du se nogle af dem: 

Dorte som Sharon Stone i "Basic Instinct" (Dorte vandt konkurrencen med denne video)
https://www.youtube.com/watch?v=f8LTs9IXs88 

Vil du med bag om optagelserne til Dorthes video, kan du læse et interview med hende her.

Jens som Jokeren i Batman: (Jens blev nummer 2 i konkurrencen)
https://www.youtube.com/watch?v=chG2sUZ_Weg

Vil du se, hvordan Hollywoodstjernerne folder sig ud på film, når det gælder monologer, har vi fundet denne Top 10 på Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=gOPXRBs9dNQ

Ellers er det bare at Google/Youtube dig frem. Der er masse af eksempler på gode monologer, uanset om du er ung eller gammel, mand eller kvinde. Dansk eller udenlandsk.

Hvordan skal monologen fremføres? 

En god monolog giver anledning til, at du kan "gøre noget" med den. Det er derfor en god monolog, hvis du kan gøre noget med den fysisk. Brug gerne hele kroppen, om det så blot er for at understrege en lille pointe. Du skal aldrig være bange for at "overspille". Du kan kun vise for lidt af sig selv. Husk, at det handler om at vise, hvad du dur til, og det er derfor med at gi’ den hele armen, når du har chancen. 

Inden castingen

Husk at være grundigt forberedt. Hvis du møder velforberedt op til en casting, slipper du for at bruge kræfter på at huske din tekst, og du vil derfor ikke være lige så nervøs. Samtidig vil du have større overskud til at vise dit talent. 

Meget nervøs? Få styr på dine nerver før en audition her

Derudover er det en god idé at vælge tøj og sko, som du føler dig godt tilpas i og let kan bevæge dig rundt i. Så gem stiletterne og det pæne tøj væk, og hop i stedet i dine sneakers og yndlingsblusen. 

Hvis du har langt hår, så sørg for at sætte det op, så din mimik tydeligt kan ses. Ingen gider se på tjavset hår, der falder ned i øjnene. 

Til sidst er der kun tilbage at sige, at du skal huske at nyde dagen. Det er sjovt at gå til casting, og en del af teaterbranchen er at have sommerfugle i maven! 

God fornøjelse.

Opdateret: Onsdag d. 22 august 2018

Læs også:

Onsdag d. 22 august 2018 - For skuespillere

VIDEO: Hvordan laver man en god monolog til en audition?

Isabella giver tips til hvordan man forbereder en god monolog, hvis man skal til audition eller casting. Læs artikel

Isabella giver tips til hvordan man forbereder en god monolog, hvis man skal til audition eller casting.

Mandag d. 23 maj 2016 - For skuespillere

Bliv skuespiller uden erfaring

Kunne du tænke dig at blive skuespiller, men har du aldrig prøvet det før? Så læs, hvordan du kan komme i gang. Læs artikel

Kunne du tænke dig at blive skuespiller, men har du aldrig prøvet det før? Så læs, hvordan du kan komme i gang.

Torsdag d. 6 december 2018 - For skuespillere

Bliv bedre til at huske dine replikker

Kender du det: Du står på scenen, foran kameraet eller til en audition og pludselig går klappen ned. ”Hvad er det nu jeg skal sige? Hvorfor kan jeg ikke huske det? Læs artikel

Kender du det: Du står på scenen, foran kameraet eller til en audition og pludselig går klappen ned. ”Hvad er det nu jeg skal sige? Hvorfor kan jeg ikke huske det?

Tirsdag d. 29 december 2015 - For skuespillere

Lær at græde på kommando

Skuespillere på både film og teater kan ofte ende med en rolle, der kræver at man skal kunne græde på kommando. At mestre denne teknik og samtidig være overbevisende, er enormt svært. Vi har listet ti metoder, der burde få tårerne til at trille. Læs artikel

Skuespillere på både film og teater kan ofte ende med en rolle, der kræver at man skal kunne græde på kommando. At mestre denne teknik og samtidig være overbevisende, er enormt svært. Vi har listet ti metoder, der burde få tårerne til at trille.