Guide til nicher i modelbranchen

Tak til Selina J. for artiklen.

I dag er det ikke længere nødvendigt at være 1,80 meter høj, veje 48 kilo og være 17 år for at være model og at kunne tjene gode penge. I dag er kvindeidealet ved at ændre sig fra det udsultede look til et noget mere naturligt og sundt look. Derfor er de udsultede modellers monopol blevet brudt, og der er opstået et behov på markedet efter alle typer modeller - tykke såvel som tynde, unge såvel som gamle.

I følgende tekst er der beskrevet forskellige nicher indenfor modelbranchen, som kunne være nyttige at studere, inden man kaster sig ud i at være model.

Fashion modeller

At være en fashion model omhandler først og fremmest, at præsentere tøj i for eksempel et tøjkatalog, til et modeshow, i en editorial, i et modeblad eller en kampagne.

Fashion modeller starter karrieren tidligt - nogle gange fra de er allerede 13 år gamle. Til gengæld er det de færreste, der stadig få lov til at fortsætte efter de har rundet de 25 år, hvor man bliver betragtet som "gammel".

Som fashion model skal modellen være over 1,73 meter høj (nogle bureauer accepterer 1,72 meter), modellens krop skal være lang og spinkel, modellens lemmer skal være lange og elegante, modellen må helst være meget slank, ansigtet skal være proportionalt og læberne skal have en vis fylde.

Der har været diskuteret i medierne, hvorvidt fashion modellernes BMI er for lav, men indtil videre er det mere regelen end undtagelsen, at en fashion model skal være meget slank.

Der er rigtigt gode indtjeningsmuligheder som fashion model og nogle modeller slår igennem og gør en længere karriere ud af det.

Andre har en periode på 4 til 6 år, hvor de laver en god indtjening. Som fashion model får man rejst meget til fashionindustriens hovedstæder som bl.a. er Paris, Milano, Tokyo, New York og London.

Drømmer du om at blive model? Læs her, hvordan man bliver model

Kommercielle modeller

At være en kommerciel model omhandler først og fremmest, at præsentere et produkt i for eksempel en annonce, i et katalog, i en reklamefilm eller i en reklamekampagne.

Kommercielle modeller findes der i alle aldre, størrelser og udseender - da der er behov på markedet for alle typer modeller.

En kommerciel model skal være karismatisk, præsentabel og have et bredt variation af udtryk og stillinger, så modellen kan tilpasse den opgave som han/hun er booket til.

Nogle gange omfatter kommercielle opgaver billeder af kun hænder eller fødder. Det er hverken en fordel eller ulempe, hvis modellen ser ud på en bestemt måde, for man bliver castet efter type og ikke efter højde eller mål.

Der er gode og konstante indtjeningsmuligheder som kommerciel model og især efter man har rundet de 30.

Der er enkelte rejsemuligheder som kommerciel model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location.

Fitnessmodeller

At være en fitnessmodel omhandler først og fremmest at præsentere sportstøj eller sportsudstyr i for eksempel et sportstøjskatalog, en sportskampagne, eller til et sportsmodeshow.

Fitnessmodeller findes der i forskellige aldre, men mest i alderen fra 20 til 40 år.

Man skal være ekstremt fit og trænet til at være en fitnessmodel – og helst muskuløs.

I de store sportstøjskæder verden over, bruger de tit meget veltrænede fitnessmodeller samt vindende bodybuildere.

Der er hverken gode eller konstante indtjeningsmuligheder i at være en fitnessmodel, fordi der ikke er etableret nogle fitnessmodelbureauer i Danmark endnu.

Store indtjeningsmuligheder kan dog forekomme, især hvis man er blevet udvalgt til at være model for en stor international sportstøjskæde.

Klik her, for at læse mere om, hvordan man bliver fitnessmodel

Promotion modeller

At være en promotion model omhandler først og fremmest, at være vært på en messe, til en event eller en happening og repræsentere et produkt eller et firma.

Der er ikke krav til hverken alder eller højde som en promotion model, men de fleste promotion modeller forekommer i alderen fra 20 til 30 år.

Der er til gengæld et krav, til at modellen skal være præsentabel, have en personlighed og kunne varetage sig opgaven som hun får stillet - alene eller i et team af andre promotion modeller.

Man skal være indstillet på tæt kontakt med mennesker og tæt samarbejde med andre promotion modeller.

Hvis modellen kan lidt skuespil eller sang, kan det også være en fordel.

Der er overkommelige indtjeningsmuligheder som promotion model og man bliver ofte booket i et team med andre. Der er enkelte rejsemuligheder som promotion model og de kan forekomme alt efter opgavens karakter og kundens krav til location.

Glamour modeller

At være en glamour model omhandler først og fremmest, at præsentere badetøj eller lingeri i et magasin, et lingerimodeshow eller til en event. Der er tit modellen, der er i fokus og ikke tøjet eller 
produktet.

Diverse magasiner for mænd gør også brug af glamour modeller. En typisk glamour model er i alderen fra 20 til 30 år, hun behøver ikke at være ekstremt slank eller have et bestemt udseende.

Tit forekommer det at glamour modellerne er slanke, deres hår har en vis længde og deres barm har en vis størrelse.

Der er indtjeningsmuligheder som glamour model, men der er langt større indtjenings- og rejsemuligheder som glamour model i USA og England, hvor industrien for glamour modeller er meget større end her i Danmark.

Freelance modeller

At være en freelance model betyder, at modellen ikke er tilknyttet noget bureau og derfor selv sørger for at blive booket til diverse opgaver.

Der er både fordele og ulemper ved at være en freelance model. Fordelen ved at være selvstændig freelance model, er at man ikke skal betale en vis del af sin indtjening til et bureau.

Ulempen ved at være selvstændig freelance model, er at man står alene og er derfor lettere eksponeret for eventuelt bedrageri fra kundens eller fotografens side. I dét tilfælde er det en god idé at anskaffe sig en advokat.

Opdateret: Mandag d. 27 maj 2019

Læs også:

Torsdag d. 12 januar 2017 - For modeller

Hvordan bliver man fitnessmodel?

Drømmer du om en karriere som fitnessmodel? Læs her, hvordan du kommer i gang. Læs artikel

Drømmer du om en karriere som fitnessmodel? Læs her, hvordan du kommer i gang.

Mandag d. 9 maj 2016 - For modeller

Hvordan bliver man børnemodel?

Alle forældre er nok lidt nysgerrige for at se, om ens barn kan blive børnemodel. Selv spædbørn modtager vi billeder af fra håbefuld forældre. Læs her, hvad det kræver at blive børnemodel. Læs artikel

Alle forældre er nok lidt nysgerrige for at se, om ens barn kan blive børnemodel. Selv spædbørn modtager vi billeder af fra håbefuld forældre. Læs her, hvad det kræver at blive børnemodel.

Torsdag d. 18 maj 2023 - For alle

Tryghed på Onlinecasting.dk

Det skal være trygt og sikkert at benytte Onlinecasting.dk. Og det er det. Vi gør en dyd ud af at gennemtjekke de castere, som får adgang til siden samt de opslag, der bliver publiceret. Læs her, hvad Onlinecasting gør, og hvad du selv kan gøre for at være tryg på Onlinecasting.dk. Læs artikel

Det skal være trygt og sikkert at benytte Onlinecasting.dk. Og det er det. Vi gør en dyd ud af at gennemtjekke de castere, som får adgang til siden samt de opslag, der bliver publiceret. Læs her, hvad Onlinecasting gør, og hvad du selv kan gøre for at være tryg på Onlinecasting.dk.