Forside > Artikler og tips > Bliv en bedre danser

BLIV EN BEDRE DANSER

Publiceret d. 08-06-2010

Hvis du gerne vil være en bedre danser, så har du sikkert tit hørt, at du bare skal træne mere. Men er der andet man kan gøre? Vi har samlet 10 bud på, hvordan du kan blive en bedre danser. Så kan det være at det bliver dig, der står med guldmedaljen i hånden næste gang.

  • For at blive en bedre danser er det vigtig, at du bliver ved med at udvikle din dans. Tilmed dig diverse danseundervisning, så du kan blive rigtig god.

  • Koncentrer dig om én danse-stil til at starte med. Trinene skal du have grundlæggende styr på, inden du skal bevæge dig hen i en anden dansestil. Hvis du er nybegynder kan det være svært, at lære to nye dansestile samtidigt.

  • Husk at varme ordentlig op i alle leddene, for at undgå potentielle skader og styrke din fleksibilitet. Start med den øverste del af kroppen og bevæg dig ned til tæerne.

  • Lyt til musikken. Dans og musik hænger nøje sammen. Fang stemningen og rytmen i musikken.

  • For at blive en bedre danser, er det vigtig at du bruger al kritik konstruktivt. Andre mennesker kan se dig udefra. Hvis det er nogen, der er bedre end dig, kan du måske få nogle nye fif til at forbedre dig selv på.

  • Vær i god form. Fitness træning kan hjælpe dig yderlige.

  • Optag dig selv. Det kan være med til at se dig selv udefra, så du kan se dine fejl og dermed lære af dem.

  • Start en dansegruppe op med nogle af dine dansevenner. På den måde kan I lære af hinandens styrker og svagheder, samtidig med at I bliver motiveret af hinanden. På denne måde kan I sammen udvikle jeres dans sammen.

  • Bliv motiveret af dit netværk af de andre dansere. Det gør dig engageret at dine venner også brænder ligeså meget for dansen som du gør.

  • Udnyt hver en mulighed for at danse. Om så det er til familiefesten eller til radioen. Al træning gælder, når du vil forbedre dig selv.

Det kræver rigtig meget træning at blive en god danser, men hvis du følger vores råd, er du et skridt tættere på. Husk at danse skal ikke være en sur pligt, men det skal være sjovt.