Forside > Artikler og tips > Tips til at forbedre din sangstemme

TIPS TIL AT FORBEDRE DIN SANGSTEMME

Publiceret d. 01-06-2010

Stemmen er et instrument. Ligesom mange andre instrumenter, skal man øve sig, for at udnytte dens fulde potentiale.

Det er især vigtigt, hvis du vil nå til tops indenfor musikindustriens ekstrem konkurrenceprægede verden.

Derudover findes der adskillige andre tips til, hvordan du kan lære at udvikle og udnytte din sangstemme optimalt.

Vi har samlet 10 af de bedste:

  • Tænk på dit åndedrag. Ved at trække vejret ordentligt, kan du forbedre din sangstemme. For at finde ud af, om du trækker vejret ordentlig, så prøv at lægge en hånd på din mave og træk vejret ind. Hvis din hånd bevæger sig ud af, trækker du vejret korrekt. Det skal til, for at få det maksimale ud af din sangstemme.

  • Mavebøjninger er med til at styrke mave og derved din sangstemme.

  • Din holdning er vigtig, når du skal udnytte din sangstemme optimalt. Stå op med vægten på begge ben og slap af i skuldrene, så har luften lettere ved at komme igennem kroppe. Det giver det bedste resultat.

  • Slap af. Dine ansigtsmuskler, tunge og halsen skal være helt afslappet. Der findes mange ansigtsøvelser og stemmeøvelser, der kan få dine muskler til at slappe af.

  • Optag dig selv. Rammer du de rigtige toner? Selv de bedste sangere kan få nogle dårlige vaner, hvis ikke der bliver taget hånd om dem i tide. Ved at optage dig selv, vil du få lettere ved at øve dig der, hvor du har problemer.

  • Drik masser af vand og spis sundt. Dagen hvor du skal optræde, drik kun vand. Prøv at undgå tyk væske, såsom mælk, tre dage op til din optræden.

  • Varm op før du skal synge ellers kan du ødelægge dit stemmebånd. Samtidig får du også en langt flottere sangstemme.

  • Øv dine skalaer ved et klaver. Øv dig i at ramme de høje og lave toner. Det er med til at udvikle din sangstemme.

  • Få en sanglærer. En god sanglærer kan hjælpe dig med at forbedre din sangstemme. Han eller hun kan give dig konstruktiv feedback og lære dig at tage hånd om dine dårlige vaner.

  • Husk at lade være med at overanstrenge din stemme.

Med masser af gåpåmod og træning, kan du også udvikle og forbedre din sangstemme. Hvem ved, måske bliver du den næste stjerne i X factor eller måske med en pladekontrakt.