Forside > Interviews > Interview med vinderen af Miss Intercontinental Denmark 2009

INTERVIEW MED VINDEREN AF MISS INTERCONTINENTAL DENMARK 2009

1. Fortæl lidt om dig selv
Mit navn er Lyudmila Bakhur. Jeg har boet i Danmark siden jeg var 12 år, og er oprindeligt født i Rusland. Jeg er studerende i 3.g og arbejder som model i min fritid. Jeg har for nylig fået min egen hjemmeside, der hedder www.milamay.dk, da det er en rigtig god måde at vise sine referencer samt modelbilleder til potentielle kunder eller modelbureauer. Jeg interesserer mig meget for skuespil, og jeg har medvirket i en del musicals og reklamer. Jeg er også aktiv inden for velgørenhed og er for nylig blevet koordinator for Red Barnets landsindsamling den 6. september.

2. Hvor lang tid har du arbejdet i denne branche (som skuespiller, model, statist etc.)?
Jeg har arbejdet som model i ca. 1 år nu, og jeg har i hvert fald planer om at fortsætte, da jeg har ambitioner om at blive en meget erfaren og professionel model - i Danmark og udlandet. 
 
3. Flere af vores brugere synes måske du virker bekendt. Hvor er det lige man har set dig før?
Jeg har vundet titlen Miss Intercontinental Denmark 2009 ved en skønhedskonkurrence, Miss Scandinavia World Tour. Der har siden været rigtig meget presseomtale, og jeg har for eksempel været med i et aftenshow, diverse aviser, og medvirket i et Red Barnet arrangement.
 
4. Hvor lang tid har du haft en profil på Onlinecasting?
Jeg har haft en profil på Onlinecasting i over 2 år, og har kun haft positive oplevelser med det.
 
5. Har du deltaget i nogle auditions via Onlinecasting?
Ja, det har jeg en del gange. Det er bl.a. takket være Onlinecasting at jeg blev kontaktet af dommerne fra Miss Scandinavia World Tour, hvor jeg blev inviteret til casting og senere vandt. Der har jeg fået en uforglemmelig oplevelse og jeg glæder mig nu til at repræsentere Danmark ved finalen i Hviderusland til september.
 
6. Er der mange penge at tjene som skuespiller/statist/model, eller er det kun de kendte som tjener de gode penge?
Jamen det kan være meget forskelligt fra job til job. Jeg synes dog det er underordnet, da jeg virkelig elsker, det jeg laver - penge er bare en bonus.
 
7 Hvilke tips har du til vores brugere, der gerne vil have en karriere som dig?
Vejen frem kan være rigtig hård og man får da helt klart en del afslag på vejen, hvilket til tider kan virke ret uoverskueligt. Branchen i sig selv er rigtig hård, men den er selvfølgelig også utrolig spændende. Jeg vil anbefale ikke at give op! Det er super vigtigt, at have sine egne ambitioner og mål! Men husk at holde fast i den du er - det kan være meget fristende at springe ud i de forskellige jobs og glemme alt om sine egne grænser. Det er vigtigt at være sig selv!
 
8. Har du nogle gode / dårlige erfaringer du gerne vil dele med andre der lige er startet som model?
Man skal virkelig passe på, da der er mange skumle typer i brancen, derfor er det nok en god ide med et godt modelbureau, der varetager dine interesser, og på den måde kan du føle dig meget mere tryg.
 
9. Hvad er det fedeste / sjoveste job du har været med til?
Jeg har medvirket i en reklame, der blev filmet på NASA diskotek i København for noget tid siden. Der har jeg mødt de sjoveste mennesker. Vi havde en utrolig hyggelig og sjov aften, som jeg sent glemmer.

10. Hvor lang tid vil du fortsatte med at være model - og har du et mål om at det skal blive et fuldtidsjob?
Så lang tid, jeg kan. Jeg kan virkelig godt lide det, derfor glæder jeg mig til flere jobs både som model og skuespiller. Jeg vil nu fokusere på flere modeljobs i Danmark og håbe der vil komme muligheden for arbejde i udlandet.